Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Bliv leder
  • Spejderdag
  • Afdelinger
    • FAMILIE (3-6 år)
    • Mikroer i Klitmøller Spejderne (6-7 år)
    • Minier i Klitmøller Spejderne (8-9 år)
    • Juniorer i Klitmøller Spejderne (10-11 år)
    • Trop i Klitmøller Spejderne (12-15 år)
    • Klan i Klitmøller Spejderne (16-23 år)
    • LEDER
    • GRUPPEHJÆLPER
    • BESTYRELSE
    • RÆHR SPEJDERNE
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Spejderpåskeharen
Spejderpåskeharen
Klitmøller Spejderne

NYHEDSBREV APRIL 2025

Kære alle.

Vi har ellers haft tradition for at have en aprilsnar med i april nyhedsbrevet, men ikke i år - for her er så meget andet at vi gerne vil fortælle, så alt i dette nyhedsbrev er altså sandt og vigtigt.

Du kan læse om:

  • Spejderdag med æggejagt den 21. april
  • Sct. Georgsdag den 23. april, hvor vi skal besøge Thisted Spejderne
  • Outdoormesse den 26. april i Hanstholm centeret
  • Og så vil vi rigtig gerne at I alle bruger tid på at klikke her: https://klitmollerspejderne.dk/kampagne/bliv-leder 

 

SPEJDERDAG MED ÆGGEJAGT

I år kombinerer vi vores traditionsrige PÅSKEÆGSJAGT med SPEJDERDAGEN. 

MANDAG DEN 21. APRIL KL. 14-16 I SPEJDERHUSET, SKOLESTIEN 10, KLITMØLLER.

På Spejderdagen har børn og deres voksne mulighed for at komme på besøg i vores spejdergruppe og finde påskeæg, samt se vores spejderhus og omgivelser, samt høre mere om, hvordan det er at være spejder hos os.

Man må gerne møde op uden tilmelding.

Vi glæder os til at byde jer velkommen. 

Læs mere her: https://klitmollerspejderne.dk/kampagne/spejderdag 

 

INDBYDELSE TIL SCT. GEORGSDAG

Fælles Sct. Georgsdag

Thistedspejderne inviterer alle spejdere i Klit Division til
fælles Sct. Georgsdag onsdag d. 23. april kl. 17-18:30
Vegendalvej 15
Hvert år d. 23. april fejrer spejdere verden over
Spejderdagen også kendt som Sct. Georgsdag.
Klanen fra Thisted vil fortælle og vise jer sagnet om
ridderen Sct. Georg og dragen.
Og så skal I også ud rundt i byen inden det, til sidst,
bliver tid til at aflægge spejderløftet.
Vi skal være ude, så mød op i tøj efter vejret og uniformen selvfølgelig

DATO: Onsdag d. 23. april
TID: Kl. 17-18:30
STED: Thistedspejdernes hytte Knakken, Vegendalvej 15, 7700 Thisted

Husk at melde afbud til din leder, hvis du ikke kan komme

Vi glæder os meget til at se jer alle en mega sjov aften!

 

OUTDOOR MESSE

Klitmøller Spejderne deltager i outdoor messen i Hanstholm centeret den 26. april kl. 9-15. Vi har en stand hvor vi vil fokusere på det at være voksen i vores spejdergruppe. 

Vi håber meget at I vil komme op og få en uforpligtigende snak med os og og høre mere om det at være voksen hos Klitmøller Spejderne.

En af grundende til at vi fokuserer på den voksne til outdoor messen, er denne del af vores nye udviklingsplan:

I overflod af ledere: 

Vi ønsker at der er ledere nok I alle aldersgrene, så lederne kan sige: ”i dag kan jeg ikke komme” og gøre det med god samvittighed. 

Vi blev på et møde blandt ledere og bestyrelse om udviklingsplanen enige om at disse ting er vigtige for os: 

- I Klitmøllerspejderne er vi åbne overfor hinanden uanset erfaring og overskud

 - I Klitmøllerspejderne kan vi alting, når vi er sammen, med de forskelligheder som vi har

 - Vi er nysgerrige, hyggelige og gakkede

 Spilleregler:

 - Man kan og skal ikke lave spejderarbejde alene

 - Det er bedre at spørge 10x for meget end 1x for lidt

 - Vi hepper på hinanden også de gakkede idéer – de udvikler os

 - Vi er gode hjælpsomme kammerater

 Hvordan? 

Vi skal finde en grundstamme af ledere (2 i hver gren), der gerne vil være dem der er afdelingsledere og dermed er dem der står for planlægning, kontakt til forældre, mødedeltagelse og lign. 

Derudover skal der være så mange som muligt af afdelingsassistenter, som kommer til selve møderne og kommer med på ture. 

Det skal være så mange at alle ikke behøver at komme hver gang. Dette kan ske ved at indføre et +1-princip, hvor der altid deltager mindst én forælder eller gruppehjælpere på spejdermøderne

 - Indarbejde gruppehjælperfunktionen i flere aktiviteter

 - Arrangere voksen-events som kan styrke motivation blandt ledere, forældre eller andre med interesse for spejderarbejdet

VI HÅBER AT VI SES TIL OUTDOOR MESSEN

 

Mange hilsner fra www.klitmollerspejderne.dk 

 

 

 

Filer

Sct. Georgsdag 2025 - invi_0.pdf

Kontakt

Klitmøller Spejderne
Skolestien 10, 1.
7700 Thisted
Danmark

21 47 09 65
janebauerogpallefrost@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo