Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Bliv leder
  • Afdelinger
    • FAMILIE (3-6 år)
    • Mikroer i Klitmøller Spejderne (6-7 år)
    • Minier i Klitmøller Spejderne (8-9 år)
    • Juniorer i Klitmøller Spejderne (10-11 år)
    • Trop i Klitmøller Spejderne (12-15 år)
    • Klan i Klitmøller Spejderne (16-23 år)
    • LEDER
    • GRUPPEHJÆLPER
    • BESTYRELSE
    • RÆHR SPEJDERNE
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
juletræstænding 2020
juletræstænding 2020
Klitmøller Spejderne

NYHEDSBREV DECEMBER 2020

HO HO HO og HURRA - nu blev det december. 

Godtnok skal vi ikke mødes til spejder før vi når det nye år, men december er så hyggelig med lys og hygge. Og lidt "mødes" vi jo alligevel, med Jule-Hjemme-Spejd. Vi synes det er ret så hyggeligt at modtage alle jeres skønne billeder.

 

JULETRÆSTÆNDINGEN

Juletræstændingen, som I år blev afholdt i en Corona venlig variation, blev en stor succes. Det var rigtig sjovt at planlægge og gennemføre og vi håber at I også synes at det var et sjovt alternativ til den traditionelle juletræstænding.

Tak til alle jer som deltog og så med ONLINE hjemmefra. Og fordi I gav jer tid til at komme ud til vejen og hilse på julemanden og hans rensdyr. Der blev på ruten uddelt 123 slikposer.

Og tak til jer der deltog i konkurrencerne - håber at I er glade for gevinsterne.

Lad os dog håbe at verden ser mere normal ud til næste år, så vi kan mødes LIVE.

Vores tropsleder skriver:

MANGE TAK FOR DEN KÆMPE OPBAKNING!!! Dette års juletræstænding er gået over al forventning Det kunne ikke have ladet sig gøre uden:

Klitmøller Tropsspejdere, som I andre nok så, som de søde slik-uddelende rensdyr og som har været en del af planlægningen!

Søde Mogens og Grethe Goul, som julemand og julekone

Jonas Bauer Nygaard som stod for alt det tekniske og filmede på dagen

Palle Frost som chauffør rensdyr for julemanden

Grethe Mejlgaard Eigenbroth som hjalp med at annoncerer vinderne af konkurrencerne

Jane Bauer som medkoordinator og opsynsmand

Morten Frost som tændte for lysene på juletræerne

Marianne Søstrøm Storm som sang så smukt ved det første juletræ! Og Niels der hjalp med lyden

Klitmøller Juletræsforening for at sætte juletræerne op.

SPAR Klitmøller v. Mikael Konradsen for at hente penge til arrangementet

Simone Christensen for det grafiske arbejde

Martin Eigenbroth for at trykke plakater mm.

Og tak til alle jer der bakkede op!

Mvh Tropsleder Nanna Bauer Nygaard Jørgensen

 

VI MANGLER DIG OG DIG OG OGSÅ GERNE DIG!!!!

Halløj derude.

VI har søgt og søgt og søgt - uden held...... og det er ved at være kritisk at ingen har lyst til at være med. Nu prøver vi igen og håber at det lykkes denne gang, 

Kan man mon bruge udtrykket: “Vi vælter rundt i mini-spejdere”?

I ved hvad vi mener...

Det korte af det lange, er at vi ikke er ledere nok i minigrenen.

Vi har godtnok 3 super dygtige miniledere i forvejen, men det er utrolig sårbart for dem, hvis en eller flere af dem er forhindret til nogle af mini-møderne. Så derfor ønsker de sig 2 miniledere mere.

Så er der en voksen der kan hjælpe hver mini.patrulje, en der kan gå til hånde og en der kan holde “fri”.

Du behøver ikke at have været spejder eller spejderleder før, vi hjælper dig godt i gang. Og vi glæder os til at møde dig!

Vi ser frem til at høre fra dig. Skriv eller ring eller sms, enten til en af minilederne, Thit, Ane eller Michel eller til vores gruppeleder Jane Bauer via janebauerogpallefrost@gmail.dk/21470965 

Vi håber virkelig på at det lykkes denne gang, ellers ved vi faktisk ikke rigtig hvad vi så skal gøre.

Kærlig Spejderhilsen Thit, Ane og Michel

 

 

SOMMERLEJR PÅ ISLAND

De ældste juniorer (dem som skal rykke op efter sommerferien), tropsspejderne og lederne fra KLITdivisionen har i 2021 mulighed for at komme med til Island på sommerlejr.

Der er forhåndstilmelding til Grunda (Grethe Mejlgaard Eigenbroth) inden jul. Skriv til Grethe på følgende mail grethemejlgaard@hotmail.com 

Vores Divisionschef skriver:

Selvom det er trælse tider i øjeblikket, så håber jeg de fleste har opdaget vi stadig arbejder på at arrangere en tur for trops- og klanspejdere, samt juniorspejdere der rykker op efter sommeren 2021, ledere og hjælpere til Island i sommeren 2021.

Vi holdt et informationsmøde om denne tur den 27. oktober og der var fin tilslutning og stemning for turen. Vi er opmærksomme på at tage forbehold for at situationen er, at vi ikke kan komme afsted på grund af diverse restriktioner, men indtil videre planlægger vi efter det kan lade sig gøre. Jeg vedhæfter referatet fra vores online møde.

Hvis du er interesseret i at deltage, så kontakt Grunda – grethemejlgaard@hotmail.com

Tilmelding skal indeholde deltagerens navn og gruppe, samt mailadresse hvortil vores kontakt skal sendes.

Senest 1. februar 2021 betales 3000 kr. til Klit Divisions konto – 9090-0003239675, men mere om det senere. Vi betaler ikke for noget vi ikke regner med vi kan få pengene tilbage for, men undersøg gerne egen forsikring allerede nu hvis du gerne vil med.

På arrangementsgruppens vegne (Grunda, Conny, Tina, Martin E. og Martin K.)

Martin Krusell Nielsen, DC - Klit Division

 

KALENDER 2021

Lige nu arbejder alle lederne på årskalenderen for 2021. Den udkommer inden nytår.

I vil kunne se datoerne tikke ind i kalenderen på www.klitmollerspejderne.dk lige så stille her i løbet af december. I vil få tilsendt hele kalenderen i nyhedsbrevet i januar og I vil få udleveret en papkalender på første spejdermøde efter juleferien.

 

I ønskes alle en glædelig jul, samt godt nytår fra

www.klitmollerspejderne.dk 

 

 

Kontakt

Klitmøller Spejderne
Skolestien 10, 1.
7700 Thisted
Danmark

21 47 09 65
janebauerogpallefrost@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo