Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Bliv leder
  • Afdelinger
    • FAMILIE (3-6 år)
    • Mikroer i Klitmøller Spejderne (6-7 år)
    • Minier i Klitmøller Spejderne (8-9 år)
    • Juniorer i Klitmøller Spejderne (10-11 år)
    • Trop i Klitmøller Spejderne (12-15 år)
    • Klan i Klitmøller Spejderne (16-23 år)
    • RÆHR SPEJDERNE
    • VOKSEN-SPEJD
    • LEDER
    • GRUPPEHJÆLPER
    • BESTYRELSE
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Spejdere der krammer foran scenen til SL 2022
Foran scenen ved Spejdernes Lejr 2022
Fotograf
Jacob Fredegaard Hansen
Klitmøller Spejderne

Nyhedsbrev december 2025

Julehilsen og Spejdernes lejr

År 2025 er ved at rinde ud, julen nærmer sig med hastige skridt og snart hopper vi ind i et nyt og spændende spejderår. 

I 2026 har vi et helt særligt tilbud til jer, der elsker spejderaktiviteter, lejrtur, nye oplevelser og nye venner! Hvert 4.år afholdes SPEJDERNES LEJR – det er i år – og vi glæder os rigtig meget!

Hvad er Spejdernes Lejr tænker du måske? Det er simpelthen Nordens største spejder-sommerlejr! På Spejdernes Lejr 2026 kan du møde spejdere fra nabogruppen, fra hele Danmark og fra udlandet, mens du laver det, som du elsker i en skala, som du ikke troede var mulig. Spejdere som tidligere har været med siger, at Spejdernes Lejr er den største og sjoveste lejr de nogensinde har været på. I år forventer man 30.000 deltagere.

Men bare rolig - du er afsted sammen med din gren hjemmefra og alle de andre spejdere du kender fra Klitmøller og Thisted – ja fra hele Thy. Det er nemlig sådan, at til Spejdernes Lejr er det både for de blå og de grønne spejdere. Så selvom det er stort, så er du også tæt på dem du kender hjemmefra. I kan deltage i alle mulige spændende aktiviteter sammen.

Temaet for lejren i år er ”Alle ind i fællesskabet”

I kan se en lille video her: https://www.facebook.com/reel/1054380016888635 og følge med på Spejdernes Lejr facebookside og hjemmeside.

PRAKTISK:

DATO: 18.-26. juli 2026 Reservér allerede dagene nu, så jeres spejder kan komme med. Lejren foregår over 9 dage, og man kan også være med i kortere tid. Hør nærmere hos jeres ledere. Vi har valgt at tilbyde lejren for mini, junior og trop.

FRIST FOR TILMELDING: 15. februar - til jeres gruppeleder.
Det vil sige: Minispejder (der deltager 4 dage fra søndag til onsdag) tilmelder til  Ane. Juniorspejder (der deltager hele ugen) tilmelder til Morten/Gitte. Tropsspejder (der deltager hele ugen) tilmelder til Christian.  

PRIS: Der er noget tilskud fra kommunen og evt. fra gruppen. Vi deler her prisen hvor tilskuddet fra kommunen er trukket fra.

Fuld lejr (alle 9 dage) koster 1500 kr.

4 døgn (eksempelvis) koster 1100 kr.

Hvad er inkluderet i prisen:

- Spejdernes transport til og fra lejren

- Mad til deltagerne

- Alle aktiviteter

- Events

- Samt fysisk infrastruktur (vand, toiletter, beredskab m.m.)

 

Vi vil i det nye år afholde afholde en informationsaften i uge 4, hvor I kan høre mere og stille spørgsmål. I er også altid velkomne til at tage kontakt og høre nærmere hos grenlederne. 

 

Vi glæder os til meget mere spejder med dig i 2026.

 

Rigtig god jul og godt nytår, 
Mange spejderhilsner, 


Jane og Ane
Klitmøllerspejderne 

Kontakt

Klitmøller Spejderne
Skolestien 10, 1.
7700 Thisted
Danmark

21 47 09 65
janebauerogpallefrost@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo