Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Bliv leder
  • Afdelinger
    • FAMILIE (3-6 år)
    • Mikroer i Klitmøller Spejderne (6-7 år)
    • Minier i Klitmøller Spejderne (8-9 år)
    • Juniorer i Klitmøller Spejderne (10-11 år)
    • Trop i Klitmøller Spejderne (12-15 år)
    • Klan i Klitmøller Spejderne (16-23 år)
    • LEDER
    • GRUPPEHJÆLPER
    • BESTYRELSE
    • RÆHR SPEJDERNE
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Kalender
Kalender
Klitmøller Spejderne

NYHEDSBREV JANUAR 2022

Kære alle!

Vi håber du har haft en dejlig juleferie - vi håber også at du glæder dig til at komme i gang med spejd igen. Vi ses snart :) 

 

NYTÅRSLØB I KLITMØLLER

Ud og røre sig inden nytårsmaden?

Så klik her og se hvordan: https://fb.me/e/1SXBVTvRZ 

Vi takker arrangørerne for at donerer et evt. Overskud til Klitmøller Spejderne

 

KONTINGENT OPKRÆVNING

Det er blevet tid til opkrævning af kontingent for 1.halvår 2022.

I bedes derfor indbetale, senest den 1. februar:

Familiespejd 200 kr. pr. familie

Mikro, mini, junior og trop 400 kr pr. person

Lederne og gruppehjælperne 75 kr. pr. person

Betal til spejdernes konto: 9083 0535663262 – eller via vores mobilpay nummer 75995  eller kontant i Janes postkasse, vestermøllevej 19.

Hvis jeres barn ikke længere vil være spejder, så husk at sende os en udmeldelse, så I ikke modtager unødige rykkere for kontingent indbetaling.

HUSK / VIGTIGT: SKRIV DET FULDE NAVN PÅ DEN SPEJDER DER INDBETALES FOR!!!!!

 

KALENDER 2022

Så er kalenderen for 2022 klar. 

I finder den i den PDF-fil, som er vedhæftet dette nyhedsbrev. Den udkommer også i en printet udgave, som vil blive sendt med spejderne hjem, på første spejdermøde i det nye år.

Desuden findes den på vores hjemmeside, lige her: https://klitmollerspejderne.dk/kalender 

Hvis I klikker på de enkelte datoer inde på kalenderen på hjemmesiden, så kan I læse mere om de enkelte ting og derved også finde ud af om det er et arrangement der er for jeres spejderbarn og hvad det går ud på.

Og om ca. 1 uge, vil I kunne finde halvårsprogrammerne for hver aldersgren, på deres underside på hjemmesiden, så I kan se hvad de skal lave til møderne.

 

NY MØDEDAG OG MØDETID FOR JUNIOR
Tirsdage klokken 18.00 - 19.30. Juniorlederne har besluttet at flytte møderne til om tirsdagen, for at kunne holder juniormøderne lidt tidligere på dagen. 

 

SPEJDERES LEJR 2022

Hvert 5. år afholdes Spejdernes lejr - med deltagere fra alle de danske spejderkorps, samt udenlandske spejdere. Det er en kæmpe oplevelse at være med. Klitmøller Spejderne har besluttet at sætte penge af, så deltagerprisen bliver utrolig billig, dvs. ca. halv pris af det deltagelse i lejren koster.

Junior og trop 1100 kr. for 7 dages lejr

Mini (hvis vi kan finde voksne der vil tage med) 600 kr. for 2 døgns lejr.

Det er alt inklusiv - transport med bus, mad, aktiviteter mv.

Datoen for en fuld lejr er 23 - 31/7 2022.

Vi finder ud af hvilken dage minierne skal deltage, hvis vi finder voksne der vil med. Indtil videre har vi talt om 2 døgn for minierne,

I næste nyhedsbrev får I meget mere at vide, samt I får at vide hvordan og hvornår I skal tilmelde jeres barn. Indtil da kan I læse meget mere om lejren her: https://spejderneslejr.dk/ og skriv gerne og spørg hvis der er noget du gerne vil vide mere om eller måske er du interesseret i at komme med som minileder.

 

LEDERE SØGES!!!!!!

Vi har en minileder der skal på barsel til foråret, så en minileder mere søges. Og vi søger en der vil blive der, så der er 3 ledere hos minispejderne. Det gør det mere stabilt, hvis f.eks. en af lederne er forhindret en dag. Minispejdere er børn i 2. - 3. klasse.

Derudover søger vi stadig en tropsleder mere, som vil være makker med Martin. Måske kan I skiftes lidt, Tropsspejderne er unge mennesker fra 6. klasse - 15 år. De er rimelige selvkørende og har for det meste blot brug for lidt vejledning.

Så meld dig - eller hjælp med at lede. Der må være nogen derude i Klitmøller med alle de nye der flytter hertil. Man behøver ikke at have været spejder eller spejderleder før - vi er et godt og stort lederteam og vi hjælper og støtter hinanden.

Din løn er samvær med en masse skønne spejdere, lederpleje, nye bekendtskaber, gratis uniform og jakke, tilbud om lederuddannelse mv.

Kontakt janebauerogpallefrost@gmail.com hvis du vil vide mere.

 

 

VINTERNATLØBET ER DESVÆRRE UDSAT TIL NÆSTE ÅR!

 

 

CORONAPULJEN

Vi har fået godtgørelse fra coronapuljen på 40.000, som dækker den manglende indtægt på den sommerfest vi ikke fik afholdt i 2021. Vi har sat sommerfest i kalenderen for 2022 - den 10.-12. juni. Vi håber virkelig på at corona er forduftet ud i det blå og vi kan få lov til at gennemføre alle kalendersatte arrangementer i 2022.

 

Godt nytår til jer alle - og HUSK nu at deltage i nytårsløbet i morgen - ruten kan også gås.

www.klitmollerspejderne.dk 

 

Filer

Kalender 2022

Kontakt

Klitmøller Spejderne
Skolestien 10, 1.
7700 Thisted
Danmark

21 47 09 65
janebauerogpallefrost@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo