Kære alle!
Nyhedsbrevet denne gang er ekstra langt.... men der virkelig meget VIGTIG info til jer. Vil I være søde at læse det HELE grundigt og til enden. TAK ;)
AFBUD OG INFORMATIONER
Vi vil rigtig gerne hvis I vil huske at melde afbud, hvis jeres spejder ikke kan deltage i spejdermøder og aktiviteter. Det betyder meget for vores planlægning og indkøb - samt ikke mindst respekten for hinanden :) Derudover håber vi meget på at I læser disse nyhedsbreve - også selvom de ofte er lange og med mange informationer. Derudover er det vigtig at I følger med inde på hjemmesiden under den aldersgren jeres barn tilhører, da I her kan se om I skal mødes og andre vigtige informationer, det er jo ikke altid at vi er ved spejderhuset.
KLITMØLLER SOMMERFEST
Klitmøller Sommerfest er i år fra den 10. - 12 juni og afholdes på sportspladsen på Vangvej. I kan se programmet mv. på Klitmøller Sommerfest Facebook side og vi håber at se jer alle deromme. https://www.facebook.com/Klitmoellersommerfest
Spejderne og idrætsforeningen får hver sin halvdel af overskuddet og giver hvert år en super økonomi boost til de to foreninger. Da vi får halvdelen af overskuddet, så forventes det selvfølgelig også at vi stiller med frivillige til at dække de vagter der er.
HJÆLPERE TIL SOMMERFEST
Vi mangler at få besat nedenstående vagter - hvilken en nupper I? Passer de vagter dig ikke, så er der VIRKELIG brug for hjælp til at pakke sommerfesten ned. det sker fra kl. 15.00 om søndagen, der er gratis aftensmad til dem der hjælper. Sig til hvis det er noget du vil hjælpe med.
Baren:
Fredag: kl. 19-22 - mangler 3 kl. 22-01 - mangler 3.
Lørdag: kl. 11.30 - mangler 1 kl. 16-19 - mangler 2 kl. 19-22 - mangler 4 kl. 22-01 - mangler 3
Søndag: kl. 10.30-13 - mangler 2
Grillen:
Fredag: Kl. 14-16 - mangler 2 Kl. 16-18 - mangler 2 Kl. 18-20.30 - mangler 1
Lørdag: Kl. 13-16 - mangler 3 Søndag: Kl. 10-13 - mangler 2 Kl. 15-17 - mangler 1
Slikboden:
Fredag: Kl. 16-18 - mangler 1 Kl. 18-20.30 - mangler 1
Lørdag: Kl. 16-18.30 - mangler 1
Søndag: Kl. 14-16 - mangler 1
SPEJDER KAFSU OPGAVELØB TIL SOMMERFESTEN
Lørdag den 11. juni kl. 12.00 – 14.00 til Klitmøller Sommerfest 2022
OBS - VIGTIGT: SIDSTE TILMELDINGSFRIST ER DEN 5. JUNI !!!!
KOM OG VÆR MED – ALLE KAN DELTAGE – VIND SEJE GEVINSTER FRA SPEJDERSPORT!
KAFSU er forbogstaverne på nogle af de værdier vi har som spejdere:
Kammeratskab, Ansvar, Friluftsliv, Sjov, Udfordringer
Og undervejs skal I dyste i KAFSU discipliner.
Find din patrulje (hold) som skal bestå af 5-7 personer - det kan f.eks. være:
- din og din familie
- dig og dine venner
- dig og naboerne-
- dig og dem du surfer med
- eller….
Du bestemmer selv sammensætningen af din patrulje – MEN tænk over at forskelligheder er en styrke. Så måske er det smart at have både små, store, børn, voksne, stærke, sjove, omsorgsfulde, hurtige, eftertænksomme, praktiske flinke, mv. med på holdet – mangfoldighed og forskellige kompetencer er en styrke når man er på spejderløb!!!!
TILMELDING NØDVENDIG:
I vælger en patruljeleder (holdkaptajn) og et patruljenavn (holdnavn). I laver en patruljestander hvor jeres patruljenavn står på.
I finder på et patruljeråb (kampråb).
Tilmelding med navn og mobilnummer på patruljeleder og navn på patrulje via SMS til Jane Bauer på 21470965 senest den 5. juni.
FÆLLESMØDE MED FAMILIEN
Onsdag den 15. juni kl. 17.00 - 18.30 er der fællesmøde for alle aldersgrene og denne gang sammen med resten af familien. Vi synes at vi vil ønske jer alle en god sommer med en times fællesaktivitet og derefter fælles aftensmad. Da der er mad involveret, så kræver det tilmelding senest den 13. juni og det gør du lige her: https://medlem.dds.dk/event/id/40156/register
CYKELPARKERING
Som I nok har lagt mærke til, så er der sat noget "stakit" op i indkørslen. Det er for at dele bil og cykelparkering op, hver for sig.
Vil I tale med jeres spejdere om at de skal igennem hullet i "hækken" når de cykler til spejder og parkere øst for hegnet - dvs. ved skraldespanden. Og vil I selv være forgangs personer (forældre, ledere mv.) - der selv benytter samme fremgangsmåde. Det kræver nok lige lidt vaneændring - men mon ikke det lykkes ved fælles hjælp?
SPEJDERNES LEJR INFO MØDE
Møde for deltagende spejdere og deres forældre, hvor I hører mere om SL22.
Møde tidspunkt - tirsdag den 21. juni kl. 18.30 i spejderhuset.
Dagsorden:
- Rejse tid og sted.
- Dagsprogram og faste aktivitrter.
- Forventningens afstemning vedr. opgaver og opførsel på lejren.
- Skejsere. - Hvor skal vi bo og med hvem
GL-KONTORTID
Gruppelederne er på kontoret (Jane og Grunda). Alle er velkomne til en snak eller lign.- vi gir gerne en kop kaffe. Denne gang er det 8/6 fra klokken 17.00 - 18.30
LEDERPLEJE
Kære Klitmøller Spejderledere, bestyrelsesmedlemmer og gruppe hjælpere!
Efter at have løbet stærkt og stået op for os alle længe, fortjener I lidt forkælelse. Derfor inviteres I til fodbad og bobler torsdag den 16. Juni. Kl 19. Vi sidder rundt om bålet her hos mig på Tolderstien 10 eller indenfor i spejderhuset hvis det regner eller blæser voldsomt. Husk varmt tøj og godt humør. I kan tage partner med hvis I lyster. (PS. Der vil være bobler både med og uden alkohol) SU senest tirsdag den 14. Juni til Thit på tlf 42585894 eller over msn//Facebook)
LEDER, HJÆLPER OG BESTYRELSESMØDE
20. juni kl. 19-21 i spejderhuset.
Dagsordenen:
1) Leder og spejder - situationen efter sommerferien
2) Familie og oprykningsturen
3) Har vi brug for flere ledermøder?
4) Evt.
VI ER FOR FÅ LEDERE!
Vi har søgt og ledt og spurgt og ......
Der er endnu ikke lykkes os at finde de ledere der skal til, for at få en spejdergruppe til at fungere optimalt. Vi er for få hænder!!!!
Vi mangler en der vil være tropsleder sammen med Martin. Tropsspejdere er unge mennesker fra 6. klasse - 15 år.
Vi mangler en mikroleder mere efter sommerferien, da Marna stopper. Og vi kunne godt bruge 2. Mikrospejdere går i 0. -1. klasse.
Vi mangler en Minileder til at danne team med Ane, da Ane pt. er alene om minierne, da Anne er på barsel. Minispejdere går i 2.-3.klasse.
Du behøver ikke at have spejdererfaring - vi hjælpes ad - bare du har lyst til at være med til at sikre at der også er spejdere i Klitmøller fremadrettet.
Kontakt janebauerogpallefrost@gmail.com hvis du vil vide mere eller duk op til GL-kontortid og få en uforpligtigende snak.
Spejderhilsner fra www.klitmollerspejderne.dk