NYHEDSBREV 2019
Rengøringstjans 2019
Som I kan læse nedenunder, så har vi ingen til at tage rengøringstjansen resten af året – hvem melder sig?
Rengørings tjans i Spejderhuset 2019. Der gøres rent sidst på måneden! Kontakt Jane Bauer når det er din tur til at gøre rent, så får du nøgle og øvrig info, hvis du har brug for dette
Januar:
Februar: Dorthe Bach
Marts: Helene Stougaard
April: Mette Skiffard
Maj: Therese Bering
Juni:
Juli: Sommerferie
August: Helle Grønkjær
September:
Oktober:
November:
December:
Ændrede kørselsforhold ved spejderhuset.
Skolen skal i løbet af efteråret stille pavilloner op over mod spejderhuset. Det giver dels en masse rod i byggefasen. Men det medfører også langt bedre indkørselsforhold til spejderhuset. Der kommer to nye indkørsler til spejderhuset. Vi deler hårde og bløde trafikanter op så cyklister og gående fremover får egen indkørsel og egen parkeringsplads i den østlige ende af vores gårdsplads.
Husk i øvrigt lys på alle cykler og gerne trafikveste her i den mørke tid.
Se billeder
Følg os og se billeder mv. fra minituren, juniordøgnet, fællesmøderne, familiespejd osv. på vores facebook side:
https://www.facebook.com/Klitm%C3%B8ller-Spejderne-1947057418926724/
Familiespejd – tilmelding til hestevognstur
Kære familiespejdere!
Vi skal på hestevognstur i Nationalparken.
Det er noget vi har sparet sammen til længe og glædet os meget til.
Vi mødes på P - pladsen på Klitmøllervej ved naturlegepladsen i Vilsbøl plantage.
Kender du ikke stedet og kan du ikke finde det, så ring til Palle på 29253061
Vi mødes klokken 10.00 og slutter samme sted klokken 12.00.søndag den 27. oktober.
Det er denne gang yderst vigtigt at vide hvor mange vi bliver, da vi skal have hestevogne nok, så der er plads til alle og modsat er det også "træls" at bestille for mange hestevogne, da vi skal betale pr. styk hestevogn.
Så derfor skal I denne gang tilmelde jer senest søndag den 13. oktober til frostpalle@gmail.com
Vi skal præcist vide hvor mange I kommer fra hver familie!
I skal selv medbring drikkevarer til turen - og måske en lille snack, hvis nødvendigt.
Undervejs på turen spiller vi Nationalpark Thy natur-bingo..
For at deltage på turen skal man være meldt ind som familiespejder og have betalt kontingent for dette halvår.
Du melder dig ind via dette link: https://medlem.dds.dk/member/signup/6202
Når du har tilmeldt dig, så kommer der info via mail om hvordan du betaler kontingent.
OBS. hold øje med jeres SPAM filter, ofte går den første mail fra vores medlemssystem i SPAM bakken....
Spejderhilsner fra Grethe, Svend, Lene og Palle
BLÅT døgn
Nu er det blevet ledernes, hjælpernes og bestyrelsens tur til at komme på tur!
PATRULJEN PÅ CAMPING - BLÅT DØGN 2019
Vi mødes:
lørdag 2/11 på Nystrup Camping, Trøjborgvej 22 i Klitmøller klokken 10.00
Vi slutter:
søndag 3/11 på Nystrup Camping, Trøjborgvej 22 i Klitmøller klokken 11.00
Pak din spejdertaske med:
Tallerken, bestik, krus og viskestykke. Lagen og sengelinned (eller lagen og sovepose). Lommelygte og spejdersangbog. Varmt tøj og godt fodtøj og et siddeunderlag. Derudover, det der vil gøre din weekend bekvem, når vi skal være både ude og inde.
Det er ikke tilladt at medbringe egen alkohol. Det vil være muligt at købe via MobilePay.
Pris:
0 kr.
Vi skal:
UDRETTE (Kalender 2020 + divisionsledelsen orienterer).
UDVIKLE (Inspirere hinanden til udvikling af det daglige spejderarbejde).
UDSKEJE (PIND-turnering, dejlig mad og masser af hygge).
Foropgave:
Tænk over hvad du går og laver i dit spejderliv og hvad der er godt. Vælg en ting du er særlig tilfreds med/begejstret over. Det kan være en god aktivitet, en tradition, en spejderoplevelse, en god samtale du har haft med en spejder eller lign.
Skriv det ned og medbring i din spejderlomme. Dette skal bruges på et tidspunkt i løbet af det BLÅ døgn. Og skal kunne fortælles på max. 2 minutter.
Tilmelding:
Skal ske SENEST den 11/10 i medlemsservice: https://medlem.dds.dk/event/id/22641/register
- hvis du synes det er for bøvlet, så send en mail, sms eller andet til DC Martin på mkn@thistedspejderne.dk - 51621341
Ved tilmeldingen skal du oplyse os om:
Dit navn.
Om du kan lide røde pølser
Hvilken funktion du har i hvilken spejdergruppe
Antal år med spejder/ledererfaring
Om der noget mad du ikke kan tåle
Om vi må bruge billeder af dig på de sociale medier eller ej
Resultatet af indtjening spejderhjælpen
Klitmøller Spejderne har tilsammen tjent 2509 kr.
Det er super flot gået! I kan læse mere om spejderhjælpen her: www.spejderhjaelpen.dk
De af jeres børn der har tjent penge til spejderhjælpen, kan få et flot mærke til uniformen, for at vise at de har støttet spejderhjælpen. Blot henvend jer til jeres barns leder.
Spejderhus lejligheden
Er stadig ledig, det er endnu ikke lykkedes for os at finde en lejer.
Hjælp gerne med at sprede budskabet.
Billig bolig og udvikling af dit CV:
Vi søger ny lejer/lejere til spejderhus lejligheden.
Huslejen er kun 3800 inklusiv forbrug.
Derudover skal den nye lejer påtage sig verdens sjoveste lederjob. Du skal være en del af vores spejderledersteam og deltage i et ugentligt spejdermøde. Eller måske vil du hellere være gruppehjælper med ansvar for huset og vores grej ude og inde.
Græsslåning og snerydning påhviler lejeren. Rygning i lejligheden og husdyr er ikke tilladt.
Interesseret? Kontakt Martin Eigenbroth 29990165 og få en rundvisning og en snak
Nye ledere
Det er så dejligt; vi har fået en jævn strøm af nye ledere, meldt ind hos os, det sidste stykke tid.
De er alle topmotiverede og nye mennesker med nye ideer, får os andre op på dupperne også.
Det er altid super godt for en gruppes dynamik, med nye ansigter, holdninger og ideer.
For at få præsenteret alle lidt mere grundigt, så vil vi opstarte en runde med ”månedens leder præsentation”, hvor lederne skiftes til at fortælle lidt om dem selv i nyhedsbrevene.
Så lederstyrken ser nu således ud:
Familiespejd: Svend Andersen, Grethe Skaalum Goul-Jensen, Lene Bang Vestergaard og Palle Frost
Mikro: Morten Frost, Marna Andersen og Mathilde Vangsgaard Andersen
Mini: Thit Elisabeth Moses, Michel Buch og Ane Havskov Kirk
Junior: Brian Andersen, Helle Lund Steen, Louise Elsberg og Christian Lind
Trop: Martin Eigenbroth og Nanna Bauer Nygaard Jørgensen
Gruppeledere: Grethe (Grunda) Mejlgaard Eigenbroth og Jane Rønnow Bauer
Gruppehjælpere: Ida Fisker, Nichlas Midholm Eriksen, Lisa Nielsen, Ingrid Agerholm, Lene Holm Lauritsen og Alberte Gyldenberg.
Månedens lederpræsentation:
Navnet er Andersen, Svend Andersen. Gammel Spejder, de sidste ti år som SMUK (Betaler kontingent til Korpset). Før ca. 13 år i Klitmøller, før igen nogle år i Thisted. Så lidt Spejdererfaring slæber jeg med mig.
Har deltaget i et hav af kursuser.
Jeg har en alt overskyggende interesse, Motorcykelkørsel. Min sidste langtur var, sammen med min ældste søn, en tur til Nordkap. 5700 Km. Gennem Sverige og Finland. Jeg er også med i en MCklub kun for Spejderledere. Vi er fra alle korps i DK og Norge. Vi har tre træf om året, Et i DK og et i N. Kun for Spejderledere, vi har uniformspligt.
Jeg er startet hos Familiespejd, og sammen med Palle og Grethe var jeg til det første møde, i søndags. Tror det gik ok. Bålet tændte måske en ulmende ild i mig :-) Dejlige unger og flinke forældre.
Jeg ser frem til, at møde jer igen og se hvad fremtiden byder på.
Filmoptagelse:
Vi har fået følgende henvendelse, men vi har ingen af lederne der har ønsket at medvirke. Derfor kontakt selv Frederikke hvis det er noget for jeres barn, den sidste optagelse dato hun kom var, ligger i efterårsferien. Mener at huske at det var den 14/10:
Jeg skriver til dig da vi er et filmhold der ankommer til Thy og omegn her i starten af oktober. VI skal filme frem til midt-november.
Serien hedder "Cold Hawaii" og er skabt af den Oscar-nominerede instruktør Aske Bang og True Blood-stjernen Allan Hyde. Serien bliver produceret af Wulffmorgenthalers selskab New Creations.
Vi er i den forbindelse på udkig efter en flok seje lokale spejderbørn til at medvirke som statister i en scene, hvor vi skal optage på stranden ved WW2 bunkerne ved Vigsøe (feriecenter).
Derfor ville jeg høre om du tænker det er noget nogle af jeres spejdertropper mon kunne have lyst til at medvirke i?
Vi snakker en flok på omkring 8-10 børn inkl. en der kan agere spejderleder. Alderen på børnene er mellem 6-10 år. Dvs primært jeres mini og mikro afdelinger :-)
Den pågældende scene er en komisk scene, hvor to af vores hovedpersoner har en romantisk seance på stranden, der netop er ved at udvikle sig, da en flok spejderbørn så tilfældigt kommer forbi og hvilket afbryder deres foretagende. Der vil højst sandsynligt være en enkelt replik til et barn og en enkelt replik til spejderlederen og det vil dreje sig om omkring maks 2 timers optagelse.
Vi kender endnu ikke den præcise dato men dagen vil ligge mellem midt okt og midt nov.
Derudover skal det også nævnes, at vi altså er en low-budget produktion, der ikke kan tilbyde honorar for medvirken. Så det skulle være for at få en sjov oplevelse :-)
Så ja, lad mig vide hvad du / I tænker og hvis du har nogen spørgsmål må du endelig ikke tøve ved med at give mig et kald på 60133467.
Kh Frederikke