Hvor er det dejligt at være i gang med spejderlivet igen. Og hjertelig velkommen til alle jer nye spejdere og spejderfamilier. Medlemstallet hos Klitmøller Spejderne er lige nu 72 medlemmer. Det er vi rigtig glade og stolte over. Tak til alle jer der deltog i familieturen, fedt at vi var så mange.
KONTINGENT OPKRÆVNING
Rigtig mange af jer har allerede betalt! Resten af jer bedes indbetale i dag.
Det er blevet tid til opkrævning af kontingent for 2.halvår 2020.
I bedes derfor indbetale, senest den 1. september:
Familiespejd 200 kr. pr. familie
Mikro, mini, junior og trop 400 kr pr. person
Betal til spejdernes konto: 9083 0535663262 – eller via vores mobilpay nummer 75995 eller kontant i Janes postkasse, vestermøllevej 19.
HUSK / VIGTIG: SKRIV DET FULDE NAVN PÅ DEN SPEJDER DER INDBETALES FOR!!!!!
SHELTEREN SKAL NAVNGIVES
Troppen vil gerne navngive vores shelter og fremstille et flot skilt at hænge på den.
De har haft brainstorm og fundet på forskellige navne. Da de ikke kunne vælge imellem dem, så har de lavet en afstemning inde på vores facebook gruppe - vær med til at bestemme navnet ved at gå ind og stem:
https://www.facebook.com/Klitm%C3%B8ller-Spejderne-1947057418926724/
FÆLLESMØDE
23. september fra klokken 17.00 - 18.30 mødes alle aldersgrene til fællesmøde med start ved spejderhuset. Denne gang er temaet "spejderhjælpen", som jo ligger hvert år i september. Alle der deltager i spejderhjælpen får et fint mærke til deres uniform, så man kan se at de støtter spejderhjælpen. Vi skal rundt i byen og lave små arbejdsopgaver og dermed tjene penge til spejderhjælpen
Meld afbud til dit barns leder, hvis barnet ikke deltager i fællesmødet, så vi kan planlægge efter hvor mange vi bliver.
Vi vil meget gerne høre fra jer forældre og andre fra Klitmøller, hvis I har nogle ting I gerne vil have vi kommer og ordner for jer den 23. september i tidsrummet 17.30 - 18.30. Skriv til janebauer@mail.dk hurtigst muligt, hvis du har et lille job vi kan komme forbi og udføre, til fordel for spejderhjælpen
Hvad er Spejderhjælpen?
Spejderhjælpen er en fond, der er stiftet af de danske spejderkorps i 1959. Spejderhjælpen er det længst eksisterende samarbejde mellem alle spejderkorpsene i Danmark.
Fondens fulde navn er “Spejdernes fond til fordel for nødlidende, syge og vanskeligt stillede børn”, men i daglig tale omtales den som Spejderhjælpen.
Spejderhjælpens opgave er at hjælpe børn og unge, som har det svært, både i Danmark, herunder Grønland og Færøerne, og i resten af verden.
Fondens midler kommer primært fra en årlig spejderhjælpsuge, hvor spejderne tilbyder at yde en frivillig arbejdsindsats mod betaling, som herefter går ubeskåret til Spejderhjælpen.
Gennem Spejderhjælpen lærer spejdere i alle aldre om ”duty to others”, hvordan vi som spejdere har en helt særlig pligt til at bidrage og skabe værdi omkring os og støtte andre, der har behov for det. I et moderne spejderliv handler det også om at gøre en indsats i en global verden, hvor der er børn, som har det svært, og børn i fattige lande, der ikke har de samme muligheder og livsvilkår, som vi har i Danmark.
Spejderhjælpen ledes af en frivillig bestyrelse, hvis opgave (ud over almindelige bestyrelsesopgaver) er at forberede den årlige spejderhjælpsuge, udvælge nye projekter og samarbejdspartnere og at udbrede kendskabet til Spejderhjælpen.
Spejderhjælpsugen og Spejderhjælpens andre aktiviteter indbringer ca. 300.000 kr. årligt.
Spejderhjælpen arbejder med partnerskaber. Vores aktuelle partnerskabsprojekt sammen med LEV og Danske Handicaporganisationer støtter børn med udviklingshandicap i Ghana, og dækker 2019 – 2021, som er de tre år, hvor spejderne indtjener midler til projektet i Ghana. Projektet implementeres i årene 2020 – 2022.
GL-Kontortid
Gruppelederne (Jane og Grunda) er på kontoret i spejderhuset. Kom og få en snak og en kop kaffe, alle er velkomne!
9. sep 2020 17:00 - 18:30 I spejderhuset, Skolestien 10, 1, Klitmøller, 7700 Thisted
MIKROLEDER MANGLES
Vi leder fortsat efter en mikroleder mere,
Christian, som også er juniorleder, hjælper lige pt. og indtil efterårsferien med mikroerne.
Men da det ikke er en holdbar løsning for Christian at skulle være 2 steder, så mangler vi stadig DIG som Marna og Mortens medspejderleder. Kontakt janebauer@mail.dk eller mød op til GL-kontortiden og få en u-forpligtigende snak om hvad det indebære.
Mange spejderhilsner fra www.klitmollerspejderne.dk