REFERAT til grupperådsmøde hos Klitmøller Spejderne:
Mødet afholdtes i spejderhytten på adressen Skolestien 10, Klitmøller. D. 18/2 2026. KL. 17.00 – 20.00.
Vi startede udendørs ved flagstangen. Her hørte vi en "beretning" fra spejderne og lederne, som giver etindblik i deres oplevelser fra det forgange spejder-år.
Derefter er der fællesspisning for alle. Efter maden er der udendørs spejderaktiviteter for børnene og grupperådsmøde indendørs for de unge (over 15 år) og voksne.
Dagsorden jf. Det Danske Spejderkorps’ vedtægter § 64
1. Valg af dirigent og referent
Dirigent: Martin Eigenbroth - Referent: Ane Kirk
Mødet er rettidigt indkaldt.
2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning
– herunder opfølgning på arbejdet med den gældende udviklingsplan samt opfølgning på det arbejde, som bestyrelsen har udført på baggrund af rådsmødets tidligere beslutninger.
Antal medlemmer pt. i Klitmøllerspejderne! 87 stk.
Lone Mathieu er indstillet og modtager Det Danske Spejderkorps hæderstegn.
Årsberetning Klitmøller Spejderne 2025
Melodi: Den lille frække Frederik
Denne sang fortæller om
minder vi vil værne om
et år fyldt op med spejderliv
og fællesskab med godt motiv
Planer lægges, møder holdt
og frister har vi overholdt
det er en ren nødvendighed
med sjove møder blir vi ved
Spejderdag og påskeæg
dagen den var rigtig skæg
Vi viser spejderlivet frem
og gæsterne går glade hjem
På outdoor messe slog vi til
vi viste hvad vi gerne vil
bliv leder lige her hos os
giv børn natur og sjov og ros
Året bød på stort projekt
for Martin har vi stor respekt
Nordea fonden takker vi
se huset som vi spejder i
Andreas fik en god ide
Ja voksen spejder må der til
Og faktisk fik han hele to
fag-leder tanken den er go
Sankt Georgs dag og tænkedag
sommerfest og arbejdsdag
familien mødes på en tur
og tænder juletræer med huer
En tradition er god at ha
værdier har vi mange af
er du i tvivl og tænker ”HVAD”?
så tøv da aldrig, spørg os ad
Medlemsvæksten den er flot
kurven vokser rigtig godt
den viser hvad vi går og tror
at vi er helt på rette spor
Lederne vi rose vil
uden jer – ej spejder til
vor ”kjøman” klap på skuldren gav
julekurv skal I da ha
Vi synes ej at det er flovt
at sige penge gør det sjovtvi gerne Lone takke vil
et regnskab skal der altså til
Årsberetning fra Ræhr og Klitmøller familiespejd:
Først på året startede vi op på forløbsmærket ”LEGEMESTER”
Vi mødtes på skovlegepladsen i Vilsbøl plantage. Vi legede konges efterfølger, fang cirklen, banke bøf og sang fagtesangene: en lille and og hoved, skulder, knæ og tå. Vi havde også bål og nød solen og skovlegepladsen.
Vi har også haft kæmpe brætspil og slået med kæmpeterninger. Vi kan blandt andet nævne
hestevæddeløb på kæpheste.
Vi afsluttede ”LEGEMESTER” forløbet i hawskoven, med piratløb hvor vi, på poster, trænede i af bliveen ægte pirat – som til sidst kunne finde frem til sørøver skatten.
Så gik vi i gang med forløbsmærket ”GENBRUGER”
Vi byggede og pyntede fastelavnstønde af genbrugsmaterialer. Og vi lavede fastelavnsris, også afgenbrugsmaterialer og ting der ellers bare var endt i skraldespanden. Og kattekongen blev kåret. Vi har også lavet skraldekunst. Og på samme møde lavede vi en byttebod, hvor man kan lægge ting i man ikke bruger – så andre kan få glæde af dem og de kan blive genbrugt. Den står nu på legepladsen i Ræhr.
Vi besøgte genbrugspladsen i Hanstholm, hvor Jens som arbejder der, viste os rundt og fortalte om alle de forskellige måder der skal sorteres på – og hvordan det bliver genbrugt.
Næste forløbsmærke var ”KRIBLEKRABLE”
Vi havde et edderkop-møde, hvor vi spillede edderkoppevendespil, fandt edderkopper og
nærstuderede dem, prøvede at slippe igennem et ”edderkoppespind”, lavede edderkoppespind på en plade og spiste skumfidus edderkopper.
En søndag var vi oppe i skoven ved Vigsø skrænten – her fandt vi en masse insekter, som gemte sig under mos og bark. Vi brugte insektstøvsugere og forstørrelsesglas, så vi kunne nærstuderer dem.
Ræhr Spejderne var også på besøg på et landsted ved Ræhr, hvor de fik lov til at hilse på dyrene. Der blev tændt bål, snittet og lavet træperler. Samme dag var Klitmøller Spejderne på besøg hos Mogens og Grethe Goul og gik på opdagelse på deres store natur grund. Der blev lavet kartoffel insektfælder.
Udover at arbejde med de 3 ovenstående forløbsmærker, så har vi været rundt omkring i Thy.
- På besøg på Vestpaa, som er Nannas virksomhed. Der lavede vi uldbolde og tørrede blomster. Et parmøder senere brugt vi de tørrede bloster til at lave fyrfadsstager, På samme møde lavede vi kranse af tørrede blade, samt kartoffeltryk.
- Ved Tovsig sø og lave bål, snobrød og snitte.
- På græskar høste tur ved Frøstrup, hvor vi efterfølgende lavede halloween græskær ude på
Sejlbjerggård, i deres maskinhus.
- Vi har været på vandretur på en skør og anderledes og kringlet rute. Her kom de små ben på prøve. Vi samlede mos og andre skovfund.
- Vi sluttede året af på generationers sansepark ved Elmelund. Her varmede vi æbleskiver over bål og lavede juledekorationer.
Fra 2026 er Ræhr Spejderne og Klitmøller Familiespejder slået sammen og hedder Thy-familiespejd DDS. Vi har nemlig familier fra mange steder i Thy. Og som noget nyt er aldersgrænsen meget mere flydende. Vi har plads til alle aldre, der vi spejder sammen som familie.
Minispejder-året:
Startede med den legendariske overnatning i spejderhuset med snolder og film.
Vores årlige minitur gik til Bulbjerg – vi blev sat af i Lild og så skulle vi selv finde til vores lejrplads, en lille gåtur på 10 km.
Efter sommerferien sagde vi farvel til Andreas der rykkede op til voksenspejder og velkommen til Johanne der blev den nye minispejderleder sammen med Ane. Vi har brugt efteråret på at træne vores samarbejdsmuskler, at tage nørdmærket og lave julegaver/tage savmærket.
Junioråret blev fortalt mundtligt.
Tropsspejder blev fortalt mundtligt.
Hermed beretning fra Voksen Spejd 2025:
Voksen Spejder er kommet godt i gang og har efterhånden fundet en form, som i høj grad afspejler den tanke, der lå bag initiativet. Det har fra starten været vigtigt, at det skulle være et fleksibelt og uforpligtende tilbud, hvor man kan være med, når det passer ind i en travl hverdag. Det præger også deltagelsen, som typisk ligger mellem 4 og 8 personer pr. gang. Heraf er 2 til 3 mere faste, mens andre kommer mere indimellem, når de har mulighed for det.
Der er stor opmærksomhed på, at Voksen Spejder ikke må blive forbundet med dårlig
samvittighed. Hverken hvis man ikke kan komme i en periode, eller hvis man må melde afbud med kort varsel. Det er et bevidst valg, som især tager hensyn til voksne med familieliv og mange forskellige forpligtelser, og som netop skal gøre det trygt og rart at være en del af fællesskabet. Samtidig oplever vi også, at der er nogle naturlige overvejelser og balancer, som vi stadig er i gang med at finde. Det kan for eksempel føles lidt sårbart at arrangere noget med en eventuel ekstern oplægsholder, hvis fremmødet bliver begrænset. Nogle af de mere faste deltagere har også givet udtryk for, at de godt kunne ønske sig lidt større opbakning omkring møderne. Samtidig er der en fælles forståelse for præmissen om fleksibilitet, og at netop dét er en stor del af idéen med Voksen Spejder. Det er en balance, vi fortsat er nysgerrige på og arbejder med undervejs. Set fra min side havde jeg nok, især i opstartsfasen, håbet, at flere ville have haft mulighed for at deltage, ikke mindst på baggrund af de mange positive tilkendegivelser, der har været omkring initiativet. Når det er sagt, opleves møderne som både hyggelige og meningsfulde, og indholdet rammer det niveau, vi havde ønsket. Derfor er den samlede vurdering også, at fundamentet er godt, og at der er grobund for, at vi med tiden bliver flere. Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra mange forskellige, som giver udtryk for, at Voksen Spejder er et spændende og rigtig godt initiativ. Senest har vi fået et nyt “medlem”, som bor i Thisted, og der er også for nylig en mere fra Thisted, som har givet udtryk for, at vedkommende gerne vil komme og se, hvad det er.
Alt i alt er der en klar fornemmelse af, at Voksen Spejder rammer et reelt behov, og at vi er godt på vej. Med respekt for, at den slags fællesskaber tager tid at opbygge, og at netop fleksibiliteten både er en styrke og en del af den løbende læring.
3. Fremlæggelse af årsregnskabet for til vedtagelse (det foregående år)
Bilag vedlagt referatet.
Kommentarer: Der roses Martins indsats med at få Funding fra Nordea Fonden.
Årsregnskabet er godkendt.
4. Behandling af indkomne forslag
Der er ikke indkommet nogen forslag.
5. Fremlæggelse af udviklingsplan til vedtagelse
Spejder skaber handlekraft
En udviklingsplan er et værktøj, der hjælper vores gruppe med at sætte retning for vores arbejde og udvikling – både på kort og lang sigt. Den fungerer som en fælles aftale om, hvad vi gerne vil opnå, og hvordan vi kommer derhen Vores udviklingsplan tager udgangspunkt i DDS' overordnede udviklingaplan der sætter handlekraft i fokus. Undertemaerne hedder: - Vi tager handling - Vi gør noget nyt - Naturen kalder på os - Der er gang i rigtig mange gode ting til Klitmøller spejderne. Fagspejder, voksenspejd, en stor tilslutning af spejdere i alle grene. Det skal have de bedste forudsætninger for at vokse og finde sin form. Udviklingsplanen skal understøtte det arbejde bedst muligt. En udviklingsplan skal med andre ord pege fremad. En bestyrelse og en gruppeleder der går af peger ikke fremad og kan ikke bære sin del af aftalen om retning og mål igennem. Derfor fremlægger bestyrelsen ikke en udviklingsplan til dette grupperådsmøde men sender stafetten videre til den nye bestyrelse og nye
gruppeleder. Lederne og bestyrelsen laver derfor sammen en udviklingsplan som tages op på
grupperådsmødet i 2027. Sammen kan vi alting, som minispejdernes råb lyder.
6. Fremlæggelse af budget, herunder kontingent for det kommende år til vedtagelse.
Jfr. § 62 stk. 3b. Budget for det følgende år samt – for enheder – justeret budget for indeværende år.
Budget 2026 aftales i forhold til de aktiviteter og lejre der afholdes i 2026.
Spejdernes lejr: ledere deltager uden beregning og det er besluttet at gruppen giver et nedslag på
prisen. Vi er endt med udbudspriser på 500 kr. for 4 dage. 750 kr. for 6 dage og 1000 kr. for 8 dage.
Centerlejr: ledere deltager uden beregning
Forslag til kontingent:
Uændret for eksisterende grene på nær familiespejder, hvor der fremadrettet betales pr. barn ikke pr.familie.
Familierabat: max 1100 kr. pr. halvår.
Ny gren: Voksen-spejd. Prøve-år og så tages der stilling før næste års generalforsamling. Pt. Kan de få rammebeløb for indmeldte (kontingent som øvrige: 450/halvår), øvrige der betaler pr. gang: beløbet bruges til aktivitetsrammebeløb.
Kommentar: Rigtig flot at få så stort et nedslag i lejrprisen.
Alle forslag er godkendt.
7. Fastsættelse af antal pladser i bestyrelsen.
Det skal ske under hensyntagen til §66 stk. 2.
Bestyrelsen består som minimum af en forperson og en kasserer samt mindst et yderligere medlem.
Vær opmærksom på at man skal være fyldt 15 år, regler for habilitet samt principper om diversitet jf. §
47-§51. Grupperådet skal, når det sammensætter bestyrelsen, tillige tilstræbe at såvel forældre, unge spejdere og spejderledere er ligeligt repræsenteret.
8. Valg til bestyrelsen (gælder for en toårig periode)
Valg af forperson (Nuværende Helene Elisabeth Dam Jørgensen – på valg, genopstiller ikke)
Valg af kasserer (Nuværende Lone Mathieu – på valg, genopstiller ikke)
Valg af øvrige medlemmer:
Gruppeleder Jane Bauer – På valg, genopstiller ikke.
Lederrepræsentanter:
Anne Bjørndal – Ikke på valg
Christian Lind – På valg, genopstiller ikke
Vi vælger følgende til bestyrelsen:
Lisbeth Dueholm (forældrerepræsentant)
Rikke Kroager Hausted (forældrerepræsentant)
Jens Kristensen (lederrepræsentant)
Mona Larsen til kasserer
Ane Kirk valgt til ny gruppeleder.
Bestyrelsen skal på første møde beslutte om de vil finde forperson internt i bestyrelsen. Hvis de ikke ønsker at finde en internt, får de bemyndigelse til at de må udpege en forperson ekstern uden ekstraordinært gruppemøde.
9. Evt. valg af søkyndigt medlem - ikke aktuelt hos os, da vi ikke har sejlaktiviteter.
10. Valg af revisor og evt. revisor suppleant (gælder for en etårig periode) Lone Mathieu er valgt.
11. Valg af fem stemmeberettigede til divisionsrådet (gælder for en etårig periode)
Martin Eigenbroth
Ane Kirk
Dorthe Roslev Bukh
Anne Bjørndal
Lisbeth Dueholm
12. Valg af to stemmeberettigede til korpsrådet (gælder for en etårig periode)
Ane Kirk
Christian Lind
Jonathan Eigenbroth er suppleant.
13. Eventuelt
Forpersonen Helene Jørgensen holder en tale og tildeler et guldtørklæde og et fuglehus til den afgående gruppeleder Jane Bauer, som tak for hendes store indsats som gruppeleder for
Klitmøllerspejderne fra 1997-2026.
Tak til afgående bestyrelse: De modtager alle Life straw. Et Life Straw muliggør det umulige.
Den kan rense 99,99% af udfordringerne. Man kan sige at en spejder-bestyrelse er et lifestraw
for Spejdergruppen. Helene, Lone, Jane og Christian modtager disse som tak for indsatsen i
bestyrelsen.
Vi er inviteret til event d. 23/5 kl. 11-15 om naturen i Thy, målrettet børnefamilier. De skriver: Til eventen ønsker vi at formidle betydningen af naturlige processer i øjenhøjde med børnene. De skal altså på en sjov og deltagende måde lære hvorfor det er godt for klitnaturen at vinden
flytter sandet, hvorfor det er godt for naturen at vandet flyder frit i landskabet, hvorfor det er
godt for naturen at de store planteædere spiser, skider og skraber, og hvorfor det er godt at
træer får lov til at blive gamle, dø og forgå. Vi ønsker derfor at lave et Naturlaboratorium, hvor
der bliver lavet eksperimenter med vand, sand, planter, dyr og (ild) sammen med børnene og
deres familier.
Vi tænker også at lave små forskellige værksteder og vil derfor høre om I vil være med til at lave
et eller flere hyggelige spejderværksteder med aktiviter? Evt. lav pandekage over bål, Spejder =
Naturens superhelt, hvad laver en spejder? Konkurrence i spejderskills, Bygge med rafter eller
noget helt andet... Kontakt Ane hvis du har lyst til at være med!
Eventet finder sted ved Nationalparkcenter Thy ved p-pladsen mod Nordsø Akvariet.
Info fra Klitdivisionen:
Thy24 – i Hanstholm
Centerlejr i Tipi på Kristi himmelfartsferien.
Grentræf til efteråret.