GRUPPERÅDSMØDE (GENERALFORSAMLING)
Hermed indkaldes alle medlemmer af grupperådet til Klitmøller Spejdernes ordinære Grupperådsmøde/generalforsamling:
Medlemmer af grupperådet er alle forældre til børn der er spejdere, ledere, gruppehjælpere og spejdere der er fyldt 15 år.
Vi håber at alle jer forældre mv. har lyst at høre om gruppens liv og give jeres mening til kende vedr. livet i spejdergruppen og det spejderarbejde vi laver. Det kan også være forældrenes måde at vise opbakning til lederne og gruppen.
Grupperådsmødet afholdes torsdag den 7. februar kl. 19.00 i spejderhuset, Skolestien 10 i Klitmøller.
Dagsorden (se uddybning af dagsorden i vedhæftede fil)
1) Valg af dirigent og referent.
2) Beretning fra bestyrelsen og ledergruppen med særlig fokus på, hvad gruppen har gjort for at fremme spejderarbejdets værdier og udvikling. (se vedhæftede bilag)
3) Fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år til godkendelse. (Se vedhæftede bilag)
4) Behandling af indkomne forslag.
5) Væsentlige beslutninger om gruppens fremtid.
herunder:
forelæggelse af gruppens udviklingsplan med hovedindsatsområder for indeværende år (se vedhæftede bilag)
beslutninger i øvrigt om gruppens udvikling, spejderarbejde m.v.
vedtagelse af budget for indeværende år, herunder fastsættelse af kontingent
6) Fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer
7) Valg til bestyrelsen af:
Bestyrelsesformand. Martin Eigenbroth er på valg – genopstiller
Kasserer. Lone Mathieu er på valg - genopstiller
Unge. Nanna Bauer Nygaard, Alberte Gyldenberg (ung = 15-24 år) er på valg – genopstiller
Derudover stiller Nichlas Midholm Eriksen op.
Ledere, herunder mindst en gruppeleder:
Jane Bauer (Gruppeleder) er på valg - genopstiller.
Grethe Mejlgaard Eigenbroth/Grunda er ikke på valg.
Grethe Goul-Jensen er ikke på valg
Forældre. Helene Stougaard på valg – hvis ingen andre forældre har lyst, så genopstiller hun.
8) Valg af gruppens to medlemmer af Korpsrådet
9) Valg af gruppens fem medlemmer af divisionsrådet
10) Valg af revisor og evt. en revisorsuppleant.
11) Eventuelt