Nyhedsbrev februar 2019 – Klitmøller Spejderne
TÆNKEDAG OG FÆLLESMØDE
Alle spejdere i alle aldre (Familiespejd, mikro, mini, junior, trop, klan og ledere) mødes til et fællesmøde - for at fejre tænkedagen. Det er tirsdag den 19. februar klokken 17.00 - 18.30 (med opstart og afslutning ved bålhytten v. P-pladsen Vilsbøl plantage /skovlegepladsen/grønnedalsvej ) – I skal selv sørge for transport).
Til tænkedagen indsamler vi penge til tænkedagsfonden og traditionen siger at man giver 2 kr. pr. år man har været spejder. Så husk at sende penge med jeres børn til spejder denne dag.
Kan spejderen ikke deltage denne dag, så husk at melde afbud, til dit barns spejderleder.
Hvad er tænkedag?
Læs mere her (og læs det meget gerne sammen med jeres spejderbørn): https://dds.dk/artikel/taenkedag
HUSK KONTINGENT INDBETALING – SIDSTE FRIST I DAG!!!
Se betalingsinfo i sidste nyhedsbrev, som du finder lige her: https://klitmollerspejderne.dk/nyhedsbrev-januar-2019
GRUPPERÅDSMØDET/GENERALFORSAMLINGEN ER FOR JER ALLE.
Afholdes den 7. februar fra 19-21 i spejderhuset.
Indkaldelsen kom ud med sidste nyhedsbrev og den finder du lige her: https://klitmollerspejderne.dk/begivenhed/grupperadsmode-generalforsamling
RENGØRING AF SPEJDERHUSET
Kære forældre eller andre hjælpsomme mennesker– hvem melder sig frivilligt?
Der gøres rent sidst på måneden!
Kontakt janebauer@mail.dk når det er din tur til at gøre rent, så får du nøgle og øvrig info, hvis du har brug for dette
Februar: Dorthe Bach
Marts: Helene Stougaard
April:
Maj: Terese Bering
Juni:
Juli: Sommerferie
August:
September:
Oktober:
November:
December:
GL-KONTOR TID
Onsdag den 6. februar fra 18.00 – 20.00 Har du brug for at snakke med gruppelederne, så kan vi træffes dette tidspunkt i spejderhuset.
Gælder både forældre, spejdere, ledere, mv.
GL= Gruppeleder = JANE OG GRUNDA
KLITMØLLER SOMMERFEST 2019
Mange af jer ved det, men der er sikkert også mange af jer der ikke ved det.
Men altså, Klitmøller spejdernes største indtjeningskilde er Klitmøller Sommerfest som vi er medarrangør af, sammen med Klitmøller idrætsforening. Uden sommerfesten, så vores økonomi helt anderledes ud……
Klitmøller Sommerfest 2019 er i år i Kristi Himmelfartsferien.
Vi har brug for jeres hjælp og opbakning for at Sommerfesten og dermed vores indtjeningskilde kan bestå.
Lige nu er der følgende muligheder for at hjælpe til:
HJÆLP SOMMERFESTEN MED AT FINDE DEN RETTE VEJ
Klitmøller Sommerfest har tre udviklingspunkter, som vi behøver jeres hjælp til. Så kan du genkende dig i et af nedenstående punkter, så giv straks lyd!
- Mon der går en IDE OG EVENTMAGER rundt ude blandt jer, som kunne tænke sig at gentænke fredag aften. Kan vi finde på noget helt nyt? Vi har måtte erfare at to festaftener med livebands begge aftener ikke er en mulighed. Så vi tænker noget HELT andet. Har du ideen og vil du stå for den, så giv os straks et praj
- Vi mangler en der brænder for børnenes sommerfest. En BØRNENES AMBASSADØR der vil gentænke og stå for børnenes del af sommerfesten. Vi trænger til personen eller et team, der sætter fuld skrue i forhold til børnenes aktiviteter. Dig?
- Det duer ikke når vi ikke har en baransvarlig, en grill ansvarlig, en slikbod ansvarlig, en loppemarked ansvarlig mv.
Det hele roder for meget og ansvaret føles lidt for tungt for de få få der sidder i styregruppen, vi har simpelthen for travlt til at der er styr på detaljerne hvert sted. Men vi har ikke kunne finde flere til styregruppen.
MÅSKE har du ikke meldt dig, fordi du ikke gider møder? Måske vil du gerne være ansvarlig for at grillen funker hele weekenden, være den der bestiller varer, finder ud af hvad der skal sælges, instruerer de frivillige i hvad det egentlig er hvad de skal, osv.
Og det samme med baren, hvilken drinks skal der være, lave vagtplaner, gøre baren lækker, osv.
Noget for dig med et ANSVARSOMRÅDE. Så er det også NU at du skal melde dig på banen!
Du må gerne gå ALL IN og komme med i styregruppen, men du må også slippe for alt det med møder og udvikling mv. Og så “bare” være ansvarlig for et område.
Kontakt janebauer@mail.dk hvis du vil byde ind noget af ovenstående.