Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Bliv leder
  • Afdelinger
    • FAMILIE (3-6 år)
    • Mikroer i Klitmøller Spejderne (6-7 år)
    • Minier i Klitmøller Spejderne (8-9 år)
    • Juniorer i Klitmøller Spejderne (10-11 år)
    • Trop i Klitmøller Spejderne (12-15 år)
    • Klan i Klitmøller Spejderne (16-23 år)
    • LEDER
    • GRUPPEHJÆLPER
    • BESTYRELSE
    • RÆHR SPEJDERNE
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
spork og foldekop
Spork og foldekop
Klitmøller Spejderne

NYHEDSBREV FEBRUAR 2021

Vi vil gerne takke alle jer medlemmer, fordi I holder fast i jeres medlemskab hos os, selvom vi ikke har kunne gennemføre alle planlagte spejdermøder, ture og øvrige aktiviteter. Covid pandemien har sat en stopper for meget, men vi ser lys forude – og vi ”gir den gas” sammen, når vi må igen. Det glæder vi os meget til. Når vi igen må mødes til spejd, så høre I straks fra os. Vi håber at I har fundet gaven i jeres postkasse og at I har givet jer tid til at læse brevet mv.

 

Kontingent

Sidste frist for indbetaling af kontingent var den 1. februar,

Og ja, vi ved godt at det er super træls at betale for noget, man ikke rigtig for noget ud af lige nu,.... Men vi lover at vende stærk tilbage. 

Vi håber som sagt på, at I vil fastholde jeres medlemskab hos os, lige nu er vi faktisk 79 medlemmer og det er rekord hos Klitmøller Spejderne. Skulle I ønske at melde jer ud, skal I huske at skrive til enten jeres leder eller til janebauerogpallefrost@gmail.com og bede om at blive meldt ud, så slipper I for rykker på kontingent.

Familiespejd 200 kr. pr. familie

Mikro, mini, junior og trop 400 kr pr. person

Lederne og gruppehjælperne 75 kr. pr. person

Betal til spejdernes konto: 9083 0535663262 – eller via vores mobilpay nummer 75995  eller kontant i Janes postkasse, vestermøllevej 19.

HUSK / VIGTIGT: SKRIV DET FULDE NAVN PÅ DEN SPEJDER DER INDBETALES FOR!!!!!

 

Tænkedag

Tænkedag er den 22. februar - og er en af vores spejder "mærkedage". Vi plejer at mødes til et fællesmøde og lave sjove aktiviteter sammen. I år bliver det lavet som et WOOP-Løb, som de ældste spejdere vil kunne tage på selv og de yngre får nok brug for at I forældre går med. Så laver vi noget sammen - men hver for sig.

På løbet vil I blive klogere på hvad tænkedag er, høre spejderhistorier fra nuværende og tidligere spejdere, både fra Klitmøller og fra nogen der har været spejdere i andre lande. Og I vil blive klogere på Klitmøller Spejdernes historie - derudover vil I selvfølgelig få en masse dejlig frisk luft.

Det kræver at I downloader den app der hedder Woop på jeres mobil. 

Fra lørdag den 20. februar, vil der, når I søger på Woopløb nær dig, dukke et Woopløb op, inde i appen, som hedder Tænkedag 2021 Klitmøller  Spejderne. 

Så I kan altså gå Woopløb turen, når det passer jer bedst, fra den 20. februar.

I vil kunne se hvor I skal starte henne, når I åbner for Appen og når I har løst opgave 1, så vil I blive vist videre til næste opgave.

Der vil være flere informationer og hjælp at få, samt små videoer, som I skal bruge - inde på vores facebook side, også fra den 20/2.

Får I brug for hjælp, så skriv endelig til os!!!!

Til tænkedag er der tradition for at indsamle 2 kr. pr. år man har været spejder og donere dem til spejderhjælpsfonden, som hjælper spejdere som ikke har så mange penge at gøre med som os.  Det gør vi i år, via mobilpay. Send beløbet til 75995 skriv tænkedag i kommentarfeltet. 

Hvad er tænkedag: https://dds.dk/artikel/taenkedaghttps://dds.dk/artikel/taenkedag

 

Indkaldelse til grupperådsmøde (generalforsamling)

Indkaldelse til grupperådsmøde hos Klitmøller Spejderne.

Onsdag den 24. februar 2021 kl. 19.00 ONLINE via dette link: http://bit.ly/KlitmollerSpejderneGRM2021

Hvis du har problemer med at komme på under mødet, så ring til Martin på 29990165, så hjælper vi dig. Gå meget gerne ind og teste om du kan komme på i god tid.

Dagsorden:

1) Valg af dirigent og referent.

2) Beretning fra bestyrelsen og ledergruppen.

3) Fremlæggelse af årsregnskab for det foregående år til godkendelse.

4) Behandling af indkomne forslag.

5) Væsentlige beslutninger om gruppens fremtid, herunder:

a. Forelæggelse af gruppens udviklingsplan med hovedindsatsområder for indeværende år, beslutninger i øvrigt om gruppens udvikling, spejderarbejde m.v.

b. Vedtagelse af budget for indeværende år, herunder fastsættelse af kontingent.

6) Fastsættelse af antallet af bestyrelsesmedlemmer.

7) Valg til bestyrelsen af: 

• Bestyrelsesformand. Martin Eigenbroth – på valg, genopstiller.

• Kasserer. Lone Mathieu – på valg, genopstiller

• Unge. (Ung = 15-24 år). Der findes ingen unge mellem 15-24 år lige pt..

 Ledere, herunder mindst en gruppeleder:

• Jane Bauer (Gruppeleder) – på valg genopstiller.

• Thit Moses – ikke på valg. 

• Grethe Goul-Jensen – ikke på valg.

• Forældre. Helene Stougaard – på valg. Genopstiller.

Er der flere der har lyst til at være med i bestyelsen, så kontakt gerne vores formand Martin Eigenbroth og hør nærmere på 29990165

8) Valg af gruppens to medlemmer af Korpsrådet.

9) Valg af gruppens fem medlemmer af divisionsrådet. 

10) Valg af revisor og evt. en revisorsuppleant.

11) Eventuelt

VI GLÆDER OS TIL AT SE EN MASSE INTERESSEREDE FORÆLDRE MV.

På bestyrelsens vegne

Martin Eigenbroth

 

24 timer i soveposen

William og Oskar, som er to af vores spejdere, kontaktede os og spurgte om de ikke måtte tage 24 timer i soveposen mærket.  Og jo da selvfølgelig, dejligt at spejderne selv tager initiativer til spejd.  Alfred og William er i "bobbel" sammen og valgte derfor at tage mærket sammen, nu hvor man ikke må være sin patrulje sammen.

Måske har jeres spejder derhjemme, også lyst til det?

Læs mere om hvad det går ud på, lige her; https://xn--mrkelex-mxa.dk/m/24-timer-i-sovepose/ 

Send billeder fra de 24 timer i soveposen til janebauerogpallefrost@gmail.com og så vil du modtage dit mærke i postkassen (Husk at skrive hvis du ikke vil have dit billede på facebook).

 

Vi ses forhåbentlig snart.

Spejderhilsen fra Klitmøller Spejderne www.klitmollerspejderne.dk 

 

 

 

 

 

 

Filer

brev til medlemmer.docx

Kontakt

Klitmøller Spejderne
Skolestien 10, 1.
7700 Thisted
Danmark

21 47 09 65
janebauerogpallefrost@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo