Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • FAMILIE (3-6 år)
    • Mikroer i Klitmøller Spejderne (6-7 år)
    • Minier i Klitmøller Spejderne (8-9 år)
    • Juniorer i Klitmøller Spejderne (10-11 år)
    • Trop i Klitmøller Spejderne (12-15 år)
    • Klan i Klitmøller Spejderne (16-23 år)
    • LEDER
    • GRUPPEHJÆLPER
    • BESTYRELSE
  • Kalender
  • Gruppen
    • Om gruppen
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
divi 2021
Divisionsturnering 2021
Klitmøller Spejderne

NYHEDSBREV MAJ 2021

Kære alle!

Først vil vi gerne takke jer der deltog i arbejdsdagen eller påtog jer opgaver til løsning en anden dag. Nu ser spejderhuset og omgivelserne væsentlig pænere ud og det var tiltrængt. TAK.

Og så vil vi fortælle at vores medlemstal fortsat stiger og stiger - der kommer nye spejdere til på ugebasis. Lige nu er vi 89 medlemmer.

 

DIVISIONSTURNERING 2021

Divisionsturneringen er et af spejderårets højdepunkter. Det er her at du og din patrulje, skal afprøve alle jeres spejder "skills" og kæmpe om en flot placering i turneringen og derved vinde æren og en sølvplade til patruljestanderen. det er også her at du kan finde nye spejdervenner, da der også kommer spejdere fra Thisted. Temaet for divisonsturneringen i år er "CIRKUS HIMMELBLÅ".

I har forhåbentlig modtaget indbydelsen? Ellers findes den også vedhæftet her!

Har du spørgsmål, så kontakt din leder. 

TILMELDINGSFRISTEN ER SENEST DEN 4. MAJ - Se hvordan du tilmelder dig i indbydelsen. OBS. der er en indbydelse for mikro og mini  - og en for junior og trop.

 

FAMILIESPEJD

Startdato 2. maj 2021 10:00 - 12:00

Pil og storm i Nationalpark Thy:

Vi prøver om vi kan se nogle krondyr og havørnen og måske møder vi en hugorm? Mødested er ved p-pladsen for enden af Sårupvej, som ligger lidt udenfor Ræhr, 7730. Læs meget gerne, hjemmefra, om krondyr, havørn, odder og hugorm mv. i din Pil og Storm bog. og tag også bogen med. Medbring også en en kikkert, hvis I har? Og en kop eller lign. til popcorn og en drikkedunk med vand til at slukke tørsten.

HUSK tilmelding her:  https://medlem.dds.dk/event/id/31978/register 

De øvrige gange i maj er  den 16/5 og 30/5.

Hilsen Birgitte, Svend, Lene, Grethe og Palle

 

GRUPPELEDER KONTORTID

Torsdag den 18. maj fra 16.30-18.00 er Gruppelederne ved spejderhuset. Alle er velkomne til at kigge forbi til en snak. Det kan være at du er spejderforælder og har et eller flere spørgsmål. Det kan være du er en leder der har brug for hjælp til planlægning eller vil tilmeldes et kursus. Det kan være du er en spejder der har en god ide, du gerne vil fortælle om. Eller måske er du en person der endnu ikke er spejder eller leder, men er nysgerrig på om det er noget for dig.

Kom forbi til en snak og en kop kaffe! Alle er velkomne!!

 

VI MANGLER HJÆLP HOS MIKROERNE

Vi er så heldige at vi bliver flere og flere mikroer og det er FANTASTISK.

Men mikrolederne Morten og Marna har brug for flere hænder, de kan ikke længere følge med!! Mikroer er børn fra 0.-1. Klasse.

Der må da være en eller to voksne i Klitmøller der vil komme og være med tirsdage fra 16.30-18.00. Kan du ikke selv, så vær sød at hjælpe med at lede. Du behøver ikke at have været spejderleder før, vi hjælper dig godt i gang.

Læs mere her: www.klitmollerspejderne.dk/mikro

 

Spejderhilsner fra www.klitmollerspejderne.dk 

 

 

 

Filer

Indbydelse-til-DIVI-2021-Fam-Mini-Mikro.docx
Indbydelse-til-DIVI-2021-junior-trop.docx

Kontakt

Klitmøller Spejderne
Skolestien 10, 1.
7700 Thisted
Danmark

21 47 09 65
janebauerogpallefrost@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo